Nordstjernen har sit eget køkken, hvor alle måltider tilberedes fra bunden.
 
Der tages i menuplanlægningen højde for en sund og varieret kost af gode råvarer. Der er naturligvis mulighed for at tage individuelle hensyn for eksempel specielle diæter, hvis der er ønske om – eller behov for dette.

Morgenmaden serveres i dagligstuen fra kl. 7.30. Der kan hver dag vælges mellem mange forskellige ting, øllebrød, havregrød, div. surmælksprodukter, brød, forskellige oste og æg mv. kaffe, the, juice, mælk, saft og vand.

Til middag serveres den varme mad i spisestuen. En hovedret samt en forret eller en dessert. Hertil div. drikkevarer, for eksempel et glas vin hvis man har lyst til dette.

Eftermiddagskaffen drikkes i dagligstuen, og der serveres altid hjemmebagt kage eller brød/boller.

Til aften serveres snitter og en lun eller kold ret.  Der sluttes af med kaffe/the og ostemadder.

Alle beboere spiser så vidt muligt sammen ved alle måltider, hvor også personalet spiser med. Ønsker man som beboer at spise i egen bolig respekteres dette selvfølgelig. 

Som beboer har du altid mulighed for at give en hånd med i køkkenet eller dække bord, hvis du har lyst til det.   

Som pårørende er man altid velkommen til at spise med. Ved hovedmåltiderne skal der gerne aftales med køkkenpersonalet dagen forinden. Betalingen aftales også med køkkenpersonalet.

Se Fødevarestyrelsens elitesmiley her.


EN HOLDNING TIL OMSORG

Lydhør omsorg med nærvær og varme - altid med afsæt i det enkelte menneske, dig som beboer, dit liv, dine ønsker og behov.