Vi ønsker at besidde kompetencer, der ud fra et helhedssyn gør os i stand til favne beboerens individuelle behov for fysisk, psykisk, social, kulturel og åndelig omsorg.

Vi ønsker, at vi alle som medarbejdere på Nordstjernen:

  • Kan se glæden ved et tæt samarbejde med vores beboere og deres pårørende.
  • Kan arbejde med stor frihed under ansvar.
  • Er selvstændige, servicemindede og handlekraftige.
  • Kan se ”indsatsområderne” og holde os engageret i vores arbejde.
  • Forstår at kombinere professionalisme med nærvær og engagement.
  • Er i overensstemmelse med vores fælles værdigrundlag.
  • Kan udvise fleksibilitet og ikke mindst, har et godt og smittende humør.

Og at vi sammen bestræber os på, at vi alle kan opleve:

  • En spændende arbejdsplads med udfordringer på både det faglige og personlige plan.
  • Store muligheder for indflydelse på arbejdsdagens tilrettelæggelse.
  • Kollegaer med høj faglighed, og som er engagerede, glade og imødekommende.
  • Et varmt og nærværende miljø, med tæt kontakt til beboere og deres pårørende.

EN HOLDNING TIL OMSORG

Lydhør omsorg med nærvær og varme - altid med afsæt i det enkelte menneske, dig som beboer, dit liv, dine ønsker og behov.